Kom helt ned i gear, få balance i kroppen og kom spændingerne til livs med afslappende, beroligende og blid massage.

Huden er kroppens største sanseorgan og den er rigt forsynet med følenerver. Når man får massage, aktiveres millioner af nerveimpulser fra huden til hjernen hos modtageren og derved påvirkes både åndedrættet, hormonbalancen, fordøjelsen, spændingstilstanden i musklerne og ikke mindst den psykiske tilstand.

Hos Et Blidt Tryk får du blid massage med nærvær – Intuitiv massage – hænder, der ved hvad de gør og selv kan finde frem til de steder, der trænger til at blive løsnet. Selvfølgelig ud fra dine ønsker og behov.

Det er muligt at booke 30 minutter til et specifikt område, fx skuldre/nakke, 60 minutter til en helkropsmassage eller en kombi-behandling bestående af 30 min. kst og 30 min. massage.

Alle kan have gavn af at få massage, da en krop i stress giver ubalancer, hvorimod en krop i ro kan finde balance.